Sammenligningen mellem dyr og mennesker
Peter Levine beskriver naturens plan med krybdyrets fysiologiske instinkter og pattedyrets psykologiske følelsesmæssige reaktioner, som er årsagen til at dyrene undgår en traumatisering. Han sammenligner menneskets reaktion med eksemplet med en impala, som bliver angrebet af en gepard. Impalaen skifter fra at være i en afslappet tilstand, til at være på vagt for en trussel. Geparden angriber, hvorefter impalaen forsøger de to første reaktionsmåder, at flygte og kæmpe for sit liv. Idet det bliver umuligt for impalaen at kæmpe eller flygte, sætter den i den sidste reaktionsmåde. Den smider sig i en bevidsthedsform med frys, hvor den spiller død. Frysningstilstanden kan skabe muligheden for at geparden lader byttet ligge for en stund, hvilket kan give byttet mulighed for at ryste eftervirkningerne af sig, hvorefter den kan komme tilbage til bevidstheden og dermed undslippe faren, uden nogen form for traumatisering. En anden mulighed er at impalaen som stivner og forbliver i fastfrysningstilstanden, ikke mærker smerte eller lidelser under den dramatiske eller dødsbringende situation.
Iagttagelsen har en afgørende fysiologisk effekt på det menneskelige traumes mysterium.
Impalaens reaktionsmønster kamp, flugt eller frys kan henføre til menneskets instinktive reaktionsmønstre, som naturens gave til hvordan mennesket kan undgå traumets hæmmende effekt. Den kan sammenlignes med en motor som kører 110 km/t samtidig med at bremseklodsen er trådt i bund. Der fastholdes en spænding af energi, på højtryk. Det er den fysiologiske mekanisme i den instinktive del af hjernen som aktiveres, når mennesket helbreder symptomer på traumer. Det er ikke en bevidst beslutning, men en ufrivillig handling. Derfor mener Peter Levine, at det er afgørende at forstå dyrets adfærd, som en sammenligning med menneskets evne til at efterligne pattedyrs og krybdyrenes ubevægelighedsreaktion, der ryster oplevelsen af sig, som frigiver den ophobede energi i nervesystemet, hvorefter det er i bevægelse og funktionsdygtigt, som om intet er hændt. Frigørelsesprocessen for et traume, sker gennem frigørelsen af den ophobede følelsesmæssige energi, som blev brugt til at imødekomme truslen. Sker det ikke, kan mennesket blive indespærret i egen frygt, som ødelægger krop og sjæl. Derved bliver mennesket et offer for traumet.
Dyrene er vores læremestre til vores egen naturlige balance. De lider ikke af traumer, i modsætning til mennesker som har en tendens til at opfatte sig som overlevende, med lammende virkninger af traumer. Traumatiseringen sker når mennesket konfronteres med en livstruende oplevelse, med en rationel og kontrollerende reaktion som overskygger de instinktive impulser. Mennesket fastfryser frygten som medfører traumet. Hvis organismen udløser energien ved at klare truslen ved flugt eller forsvar, vil der ikke ske en traumatisering. Når vi udløser energien gennem vores instinktive reaktioner, afsluttes oplevelsen med en naturlig tilfredshedsfølelse. Hvis oplevelsen derimod afsluttes med en reaktion af at være lammet af frygt, vil den ophobede energi blive fastlåst i kroppen.
Eksempler på almindelige forløbere for traumer kan være fostertraumer, fødselstraumer, tab af nærmeste tilknytningspersoner, sygdom, fysiske skader, operationer, vold, følelsesmæssige overgreb eller langvarig ubevægelighed
Når mennesker overvældes, kan deres sjæle blive adskilt fra kroppen. Shamanerne mener det er den mest udbredte årsag til sygdom, hvorfor de mener at helbredelsen sker ved at sjælen genfinder sin plads i kroppen. De mener at forudsætningen for helbredelsen er at mennesket er omgivet af sine nærmeste.
De fleste mennesker er traumatiserede, med ligefra de bitte små til store ubehagelige oplevelser. Da vi er udstyret med vores følelser og tanker har vi mulighed for at helbrede de traumatiske skader, til fordel for at komme fri til nye og hensigtsmæssige handlemønstre.