Traumebehandling
Jeg er specialiseret i traumebehandling. Mine behandlinger bygger på, at ethvert menneske dybest set, med rette metoder, kan hele gennem bevidstheden. Jeg udfører traumehealing med krop og kærlighed. Det er en værdifuld og befriende oplevelse, som jeg kan anbefale dig, som søger det liv du ønsker.
Jeg har valgt at lægge dele af mine beskrivelser fra mit speciale på nettet. Måske kan det inspirere eller vække nogle ideer til din livsvej.
Måske du finder nogle udpluk af min beskrivelse interessant
Det er tænkt som en beskrivelse du kan dykke ned i, og udplukke fra de overskrifter du finder interessante af de traumatiske fysiologiske og psykologiske aspekter.
Når traumet opstår, vil det påvirke med en overvægt af psykisk smerte og uhensigtsmæssige reaktioner. Det sker både indeni og udadtil med kampe, flugtstrategier eller låsninger i form af indefrysninger.
“
“Det glade hjerte lever længst”
Shakespeare
Inspiration fra “Væk tigeren”
Jeg beskriver forskellige muligheder for at eliminere traumet, som en måde at komme naturligt i harmoni med dig selv.
Min største inspirationskilde kommer bl.a. fra amerikaneren Peter A. Levine. Han har arbejdet med traumer i mere end 30 år. Han har bl.a. skrevet bogen ”Væk Tigeren”. Med hans doktorgrad i medicinsk og biologisk fysik, samt psykologi, benytter han sine observationer af menneskets instinktive, følelsesmæssige og rationelle reaktionsmønstre til at belyse traumets oprindelse. Forståelsen for traumet og helbredelsen af traumet bliver mere overskuelig, idet de teoretiske begreber, forbinder den traumatiske sammenhæng igennem hans afklaring for menneskeforståelsen af traumet.
Traumatisering
Mennesket har generelt udviklet en overvægt af tankevirksomhed, fremfor at lytte til den oplevede fornemmelse i den fysiske krop. Peter Levine mener at traumet er et fysiologisk problem.
Den instinktive hjerne, fører os til overlevelse gennem kamp, flugt eller frys, kan skubbe til menneskets rationelle hjerne, med brug af tankevirksomheden, hvor vores ego kommer til udtryk.
Pattedyrshjernen registrerer vores følelser, som skaber samhørigheden med andre, i modsætning til menneskets rationelle hjerne, som gennem refleksion skaber sit eget verdensbillede. Det kan forvrænge og adskille os fra kontakten til vores følelser af at høre til, og det skaber ensomhed. Det giver menneskehjernen fri adgang til tanker om at være adskilt fra andre. Tankerne kan føres videre på sporet til kamp og manglende respekt for livet, hvilket gør det lettere at ødelægge og ignorere egne og andres naturlige impulser.
Derimod giver sammenhængen mellem egoet, fællesskabet og forbundenheden til jorden, mennesket en naturlig indstilling til samarbejde og kærlighed. Når sammenhængen mellem de tre hjernehalvdele opstår, så forløses de traumatiske rødder. Derved forplanter de naturlige egenskaber sig, som vi har behov for i livets situationer.
Det er en kendsgerning at intime, fysiske eller følelsesmæssige overgreb kan ændre et menneskes liv dybdegående. Derfor finder jeg det vigtigt, at få kontakt med den instinktive “stemme” som forebygger traumet eller helbreder traumet.
Når den rationelle hjerne bliver forvirret, kan vi overhøre vores instinktive impulser og der opstår et traume. Muligheden for at forløse traumet, er at få kontakt til vores kropsfornemmelser hvorigennem vi kan gennemleve følelser og erkendelse hinsides den fysiske verden. Mennesket som evner at reagere instinktivt, følelses- og tankemæssigt har en naturlig mulighed for at helbrede de traumatiske skader. Derved kommer mennesket tilbage til den naturlige biologiske og åndelige organisme, som består af nærvær, sansning i harmoni og kærlighed.
De traumatiske følger er ikke umiddelbar synlige, hvilket betyder at de fører til ængstelighed og forøget lidelse. Ord kan ikke dække den smerte, som det traumatiserede menneske oplever. Nogle traumatiske oplevelser erindres ikke, før mange år senere.
“
“Jeg er kommet til den konklusion, at mennesker har en medfødt evne til at sejre over traumer.
Jeg tror ikke kun, at traumer kan helbredes, men at helingsprocessen kan være en katalysator for dyb opvågnen – en portalåbning til følelsesmæssig og ægte åndelig transformation. Jeg tvivler ikke på, at vi som enkeltpersoner, familier, lokalsamfund og endda nationer har evnen til at lære at helbrede og forhindre mange af de skader, der er forårsaget af traumer. På den måde øger vi vores evne til at opnå både vores individuelle og kollektive drømme betydeligt.”
Peter A. Levine
Sammenligningen mellem dyr og mennesker
Peter Levine beskriver naturens plan med krybdyrets fysiologiske instinkter og pattedyrets psykologiske følelsesmæssige reaktioner, som er årsagen til at dyrene undgår en traumatisering. Han sammenligner menneskets reaktion med eksemplet med en impala, som bliver angrebet af en gepard. Impalaen skifter fra at være i en afslappet tilstand, til at være på vagt for en trussel. Geparden angriber, hvorefter impalaen forsøger de to første reaktionsmåder, at flygte og kæmpe for sit liv. Idet det bliver umuligt for impalaen at kæmpe eller flygte, sætter den i den sidste reaktionsmåde. Den smider sig i en bevidsthedsform med frys, hvor den spiller død. Frysningstilstanden kan skabe muligheden for at geparden lader byttet ligge for en stund, hvilket kan give byttet mulighed for at ryste eftervirkningerne af sig, hvorefter den kan komme tilbage til bevidstheden og dermed undslippe faren, uden nogen form for traumatisering. En anden mulighed er at impalaen som stivner og forbliver i fastfrysningstilstanden, ikke mærker smerte eller lidelser under den dramatiske eller dødsbringende situation.
Iagttagelsen har en afgørende fysiologisk effekt på det menneskelige traumes mysterium.
Impalaens reaktionsmønster kamp, flugt eller frys kan henføre til menneskets instinktive reaktionsmønstre, som naturens gave til hvordan mennesket kan undgå traumets hæmmende effekt. Den kan sammenlignes med en motor som kører 110 km/t samtidig med at bremseklodsen er trådt i bund. Der fastholdes en spænding af energi, på højtryk. Det er den fysiologiske mekanisme i den instinktive del af hjernen som aktiveres, når mennesket helbreder symptomer på traumer. Det er ikke en bevidst beslutning, men en ufrivillig handling. Derfor mener Peter Levine, at det er afgørende at forstå dyrets adfærd, som en sammenligning med menneskets evne til at efterligne pattedyrs og krybdyrenes ubevægelighedsreaktion, der ryster oplevelsen af sig, som frigiver den ophobede energi i nervesystemet, hvorefter det er i bevægelse og funktionsdygtigt, som om intet er hændt. Frigørelsesprocessen for et traume, sker gennem frigørelsen af den ophobede følelsesmæssige energi, som blev brugt til at imødekomme truslen. Sker det ikke, kan mennesket blive indespærret i egen frygt, som ødelægger krop og sjæl. Derved bliver mennesket et offer for traumet.
Dyrene er vores læremestre til vores egen naturlige balance. De lider ikke af traumer, i modsætning til mennesker som har en tendens til at opfatte sig som overlevende, med lammende virkninger af traumer. Traumatiseringen sker når mennesket konfronteres med en livstruende oplevelse, med en rationel og kontrollerende reaktion som overskygger de instinktive impulser. Mennesket fastfryser frygten som medfører traumet. Hvis organismen udløser energien ved at klare truslen ved flugt eller forsvar, vil der ikke ske en traumatisering. Når vi udløser energien gennem vores instinktive reaktioner, afsluttes oplevelsen med en naturlig tilfredshedsfølelse. Hvis oplevelsen derimod afsluttes med en reaktion af at være lammet af frygt, vil den ophobede energi blive fastlåst i kroppen.
Eksempler på almindelige forløbere for traumer kan være fostertraumer, fødselstraumer, tab af nærmeste tilknytningspersoner, sygdom, fysiske skader, operationer, vold, følelsesmæssige overgreb eller langvarig ubevægelighed
Når mennesker overvældes, kan deres sjæle blive adskilt fra kroppen. Shamanerne mener det er den mest udbredte årsag til sygdom, hvorfor de mener at helbredelsen sker ved at sjælen genfinder sin plads i kroppen. De mener at forudsætningen for helbredelsen er at mennesket er omgivet af sine nærmeste.
De fleste mennesker er traumatiserede, med ligefra de bitte små til store ubehagelige oplevelser. Da vi er udstyret med vores følelser og tanker har vi mulighed for at helbrede de traumatiske skader, til fordel for at komme fri til nye og hensigtsmæssige handlemønstre.
De traumatiske oplevelser gentager sig
Barnet gentager traumet i leg som udslag for behovet at udleve eller fortælle om de forbundene følelser, som ligger i traumatiseringen. Den voksne oplever gentagelserne i et mønster af sammenlignelige oplevelser, mere eller mindre i det ubevidste. De uløste gentagelser kan forstærke traumet. Grunden til at traumatiseringen kan skjules i årevis er, at den rationelle hjernehalvdel er i stand til at kontrollere den overskydende energi, som aflades i en tilpasningsadfærd. Traumet kan ødelægge forhold og relationer til vores nærmeste, med uhensigtsmæssige forstyrrelser.
Reaktivering
Traumet reaktiveres gennem stimuli som lyde, lugtindtryk eller bevægelser. Den instinktive hjerne reagerer længe inden bevidstheden.
Når nervesystemet fortsat kompenserer den ophobede energi med en tilpasningsadfærd som binder energien, vil symptomerne udvikle sig med yderligere symptomer som panikanfald, angst og fobier, tanketomhed, svimmelhed, overdrevne forskrækkelsesreaktioner, ekstrem overfølsomhed overfor lys og lyd, hyperaktivitet, overdrevne følelsesmæssige reaktioner, mareridt og angst om natten, undvigende adfærd, tiltrækning til farlige situationer eller hyppig gråd, vrede m.m. Til sidst udvikles symptomer som overdreven generthed, svækkede følelsesreaktioner, manglende evne til at forpligte sig, kronisk udmattelse og meget lav fysisk energi, problemer med immunsystemet, psykosomatiske sygdomme, depression, afsondring, fremmedgørelse og isolation, svækket interessen for livet, overdreven eller formindsket intimitet m.m.
Symptomer på traumer
Det tager mellem få dage til få måneder, før de traumatiske symptomer bliver til fastlåste energier. Symptomerne udvikler sig, når de bliver vanemæssige og kroniske. Det er vigtigt at vide hvordan energien kan forløses. Omvendt vil gentagne fastfrysninger forværre den ophobede energi, som til sidst sætter sig som en kronisk traumatisering.
Karakteristisk for traumet er sammentrækningen af en hel begivenhed, som fastholdes i et enkelt billede. Herved opstår traumatiseringen, som ligger fastlåst i en angstcirkel. Symptomerne opstår, når den fastlåste spænding af energi afhjælpes af nervesystemets sikkerhedsventil, som udløser et mønster af en adfærd af tilpasning, af den fastlåste oplevelse. Man kan sige at det bliver kroppens overlevelsesstrategi. De første fysiologiske tegn kan være en øget puls, besværet vejrtrækning, koldsved eller prikkende muskelspænding. Tegnene kan også være mentale, med øget tankevirksomhed, bekymringer eller bevidstheden løber løbsk ud i det ubevidste.
Særlige symptomer som strækker sig over længere tid, er tegn på et traume. Symptomerne ses med reaktioner som stærk affekt, sammentrækning, spaltning eller fastfrysning. Symptomerne ses typisk i den efterfølgende fase som hyper-årvågenhed, påtrængende billeder eller erindringsglimt, ekstrem følsomhed, hyperaktivitet, overdrevne følelsesreaktioner, opfarenhed eller en formindsket evne til at klare stress eller søvnbesvær.
Den undvigende adfærd ses også i menneskets forsøg på at holde afstand til at blive provokeret på traumatiseringen, hvilket betyder at mennesket afskærer og begrænser sin frihed, til at gøre og være den vi i virkeligheden er. Når vi mærker ubehaget i traumet, og forsøger at få vores behov opfyldt, kan indlevelsen blive så skræmmende, at vi undertrykker energien i frygt. Den traumatiserede tilstand bliver herved selvforstærkende. Traumatiseringen fører mennesket til at tiltrække eller opleve faresignaler og en indre tvangsreaktion af noget, som opstår i vores irrationelle hjerne. Årsagen er at traumatiseringen har fraspaltet oplevelsen af vores sikre kerne. Det eliminerer både den sunde nysgerrighed, fordøjelse og glæde ved livet. De traumatiserede symptomer kan stabiliseres eller dæmpes, men ikke helbredes gennem medicinering.
Fastholdelse i traumatiseringen
Benægtelse af vores følelsesmæssige sårbarhed, som traumatiserede mennesker oplever, forhindrer os i at blive helbredt. Mennesket lider når energien fastholdes i en ubevægelighedsreaktion både mentalt og psykologisk, indtil det når ud i alle facetter af menneskets liv. I værste fald kan det udmundes i traumatisk angst, som udspilles konstant, både nat og dag. Direkte konfrontation af traumet kan give en ubevægelighed af frygt, med et tvangsmæssigt fokus på traumet.
Helbredelsen af traumet
Healingen sker ved at gennemleve brugen af de instinktive ressourcer, der skal til for at opklare den trussel, som ikke blev brugt i traumatiseringen. Ved at rette fokus mod vores instinktive ressourcer med de indre kropsfornemmelser, som omfatter vores følelser og viden, kan vi løsne og frigive den energi, som er fastlåst i traumatiseringen.
Helbredelsen af traumet sker gennem kroppen og bevidstheden, ved at reintegrere tabte eller fragmenterede dele af det essentielle selv, som gik tabt dengang de traumatiske eftervirkninger blev kroniske. Det kan ske ud fra den nutidige situation, hvor vi gradvist og tillidsfuldt giver slip på den kontrol vi har fastholdt, i misforståelse af os selv og vores medmennesker. Forløsningen afhænger af, om der kommer bevidsthed på det som ligger i menneskets instinktive fysiologi. Gennem bevidst stimulation af nervesystemet i kroppen, bliver spændingen udløst. Den fastholdte ubevægelighedsreaktion, som er fastfrosset energi i kroppen, bliver sluppet gennem den øgede sindsbevægelse, som udløser en aktiv reaktion. Derved sker en ny indlæring. Det er ikke længere hensigtsmæssigt at stivne. Gribes traumet rigtigt an, og sættes i bevægelse, kan det føre til et højere niveau af helbredelse, selvbeherskelse og visdom. Vi har brug for vores højt udviklede rationelle evne til at tænke og opfatte, lige såvel som vi har brug for vores biologiske energier med følelser som rædsel, raseri og hjælpeløshed. Det bliver aldrig for sent at forløse et traume. Impulserne er levende og chancerne for forløsningen ligger der, parat til den rette timing, som kan bearbejdes gradvist og i takt med menneskets parathed. Helbredelse af traumer tager tid. Derved indtræder oplevelsen af medfølelse, harmoni og kærlighed.
Ved at glæden i hændelsen kobles fra frygten, skabes en afgørende ressource, som en måde at heale traumet. Der skabes jordforbindelse. Den hjælpeløse erstattes gradvist med den aktive, hvilket gør at der bliver genforhandlet til en forløsning af traumet. Genopbygningen af de sunde aggressioner er et væsentligt element i helbredelsen af traumet. Opløsningen af traumet sker når vi kommer i kontakt med den oplevede indre fornemmelse, tanker og følelser. Oplevelsen af skælven, rysten, vibration, bølger af varme, dyb vejrtrækning, nedsat puls, varm sved, afslapning i musklerne og følelsen af lettelse, behag og sikkerhed vil melde sig.
Forvandling
Traumet skal behandles ved roden. Menneskets traumatiserede adfærd sker instinktivt og ubevidst, gennem en stærkt ophidset sindstilstand som skyldes uafsluttede reaktioner på fare. Freud kaldte det gentagetvang gennem en ubevidst handling, som sker ubevidst i forsøget på at forløse traumet. Det sker når mennesket reagerer med sine tanker og følelser, som ikke bliver forløst gennem kroppens instinktive handlinger. Derved forbliver den ophobede følelsesmæssige energi i kroppen, som betyder at gentagetrangen til at møde følelsen igen, ubevidst for endnu engang at forsøge at forløse den ophobede energi. Forløsningen sker når vi får bevidsthed på vores indre kropsoplevelser og følelseselementer, som derved kan føre os videre til at forvandle vores uhensigtsmæssige drifter og motiver i de traumatiske situationer. Bevidstheden giver os mulighed for at komme i kontakt med den oplevede fornemmelse som genopleves instinktivt, følelsesmæssigt og rationelt. Når mennesket får kontakt til sine følelser og adfærdsreaktioner i traumet, kan genforhandlingen sættes i gang. Vores instinkter i kropsoplevelserne er katalysatoren som informere os om, hvornår vi går for hurtigt frem mod kernen og frygten. Intellektet fortæller os hvilke ressourcer vi har at gøre brug af. Den traumatiske tilstand forvandles til en fredfyldt tilstand, når den grundlæggende forandring i nervesystemet, følelser og opfattelser er sket. Den autentiske forvandling sker når det ubevægelige nervesystem bliver flydende, når følelsen af frygt erstattes af mod og når perceptionen af snæversynethed erstattes af modtagelighed. Derved opstår tilliden til vores møde med os selv og verden. Ved at benytte vores instinktive, følelsesmæssige og rationelle egenskaber forvandles traumet. – Intet forvandlet menneske har behov for hverken hævn, selvskade eller at skade andre. Derved heles mennesket med en følelse af at være kommet ovenpå.
Lykkes forvandlingen ikke, kan de traumatiske symptomer føre til sygdom og svækkelse af organismen. Forløsningen som fører til nye handleimpulser, kan afhjælpe på kropssmerter som symptomer på den ophobede energi, der lå i traumet.
Medusa kan symbolisere yderlighederne ved enten at blive til sten, eller den kan blive vores autentiske læremester som fører til vidtstrakte og uforudsigelige veje ud i frihed og livskraft.
Helbredelsesproces
Den somatiske helbredelse sker indefra i enhver biologisk organisme. Det sker når modsætninger mellem udvidelse og sammentrækning forenes og integreres i menneskes kerne. Hvis ikke modsætningerne mødes, genoplever vi traumet, enten ved den emotionelle, udadreagerende eller gennem den indsnævrende og indadvendte fobiske reaktion. Begge medfører overlevelsesstrategier som fratager os livsenergien. En sammenligning med modsætningerne som helbredelse illustrerer, hvordan skiftevis de rædselsvækkende følelser dukker frem og bliver ført over i de helbredende følelser, i et tempo som føles naturligt for mennesket, som derved bliver mere ressourcefyldt og integreret i sin helhed. Derfor er det afgørende for den somatiske helbredelse, at lade naturens kræfter strømme som en helbredende sløjfe af helbredelses- og traumehvirvler. Det betyder også at fastholdelsen af vores tanker og handlinger skal løsnes op med vores fleksibilitet og spontanitet. Dermed forandres vores perception af vores erindringer. Helbredelsen kan ske proportionelt, med graden af hvor meget der gives slip på symptomerne.
Det er ikke afgørende for processen om helbredelsen sker gennem bevidst eller ubevidst erindringer, om de er rigtige eller forkerte. Det som er afgørende er oplevelsen af de emotionelle følelser.
Arbejdet gennem de traumatiske oplevelser, fører til både dyriske og spirituelle dimensioner i livet med større selvfølelse og livsglæde. Det fører til den universelle lov om polaritet, hvor vi begynder at opdage de cykliske mønstre og en højere forståelse af forholdet mellem liv og død. Forvandlingen af traumet sker gennem genforhandling, både individuelt og kollektivt.
Gentagetvang
Peter Levine lader det være op til læseren at svare på om vores nye verdensorden giver mening med fred og kærlighed, når vi fortsat stresser, traumatiserer, bekriger og undertrykker os selv og hinanden. Mennesket indeholder både egenskaberne kamp og kærlighed. Teoretiske undersøgelser viser at gentagetvangen af kamp og rædsel, ligger så dybt indgroet i menneskets inderste kerne, at vi fører den videre fra generation til generation. Den menneskelige sårbarhed overfor traumatiseringen af oplevede kamp og ødelæggelser, videreføres gennem ubevidst tvang. Gentagetvangen af et traume, som udleves i et uhensigtsmæssigt mønster for klienten, kan forløses gennem bevidstheden på de egenskaber som skaber modstandskraften til den uhensigtsmæssige adfærd, hvorefter klienten får adgang til en ny handlemåde.
Der er mennesker som ikke lider af traumer, og de foretrækker at leve fredeligt. For at vi kan opleve en varig fred på jorden mellem mennesker, må forløsningen af de skræmmende symptomer forvandles. Peter Levine lader os tage stilling til denne holdning.
Mennesker er de eneste pattedyr, som bliver traumatiserede og som bekriger hinanden. Peter Leivine stiller spørgsmålet, om det er vores intelligente egenskab som har til formål at tjene kamp og ødelæggelse.
Dr. James Prescott fremlagde en undersøgelse om forskellen på opdragelsesmetoder. Han fandt frem til, at samfundet med tæt fysisk kontakt og brugen af stimulerende, rytmiske bevægelser, har en lav forekomst af kamp. Moderens indlevelse i barnet, og hendes tillidsfulde tilknytning bryder et traume.
Derimod har samfund med reduceret eller strafbetonet fysisk kontakt til barnet, en klar tendens til kamp, overgreb og tortur. Barnets mangel på tillid og brugen af naturlige egenskaber, gør det mere sårbart for traumer.
Spædbarnet fødes som højt biologiske udviklede organismer, som moderen genspejler med gensidig næring. Når disse dybeste biologiske kompetencer udveksles mellem mor og barn, skabes rummet for forvandlingen af traumets onde cirkel og forbindelsen til en dyb og kærlig proces. Når moderen tager ansvar for sin egen helbredelse, kan hun begynde at deltage i helbredelsen af samfundet og verdens helbredelse.
Konklusion
Peter Levines observationer af dyrenes adfærd, som sammenholdes med menneskets adfærd og bevidsthed, forklarer afgørende retningslinjer for hvordan vi kan helbrede og løse traumer.
Dyrets instinktive reaktion, er årsagen til traumeforløsningen. Mennesket kan overføre denne reaktion, ved at vi lytter og reagerer på kroppens stemme.
Forståelsen for kommunikationen mellem bevidstheden og kroppens oplevede fornemmelse, giver indsigt i vigtigheden for at sygdom og traumer kan helbredes med mere end den psykologiske behandlingsform.
Peter Levines iagttagelse af dyrenes naturlige evne til at forvandle overvældende oplevelser, skaber forståelsen for hvordan helbredelse og forløsning af traumer kan gøre en revolutionerende forskel for, hvordan menneskeheden kan skabe en mere kærlig verden, fremfor den selvødelæggende adfærd som forekommer i verdensbilledet i dag.
“
“Organismens mest virksomme tilpasning til omverdenen består i at dø”
Sigmund Freud
Hvorfor Lene Søe?
Min interesse for traumebehandling, kroppens funktioner og kærlighedens livskraft har stor betydning for min terapeutiske guidning af mennesker.
Vi har alle en mindre eller større form for traumatisk oplevelse med os i bagagen. Jeg udviser ydmyghed for din proces og den vej som er bedst for dig.