Praktiske forhold hos Lene Søe i Risskov nær Aarhus

Tillid, diskretion og trygge rammer for din terapi

Beliggenhed

Klinikken ligger på Strandvejen i Risskov nord for Århus, med kort afstand til offentlige aktiviteter:

 Bus 100 m
Tog 700 m
Bellevue Strand 600 m
Riis Skov 2000 m
Gratis parkering i indkørslen foran klinikken eller ude på Østre Strandallé
Butikker som restauranter, cafeer, bagere, supermarkeder og alsidig shopping på strandvejen er en mulighed indenfor afstanden 20 – 800

Jeg er medlem og opfylder alle krav hos:

Udvikling i et trygt miljø

Din personlige udvikling sker bedst i et trygt og behageligt rum. Derfor vil jeg altid møde dig altid med nærvær og respekt for, hvad der føles bedst for dig.

Uanset om du kommer til parterapi, familieterapi, individuel terapi, psykoterapi, sexologsamtaler, hypnose, clairvoyance, mentorforløb, coaching eller lederskabsudvikling, skaber jeg et fortroligt og støttende miljø, hvor du kan arbejde med dine udfordringer i dit eget tempo.

Anonymitet og fortrolighed

Jeg værner om din anonymitet og arbejder ud fra en høj etisk standard. Du kan have fuld tillid til, at dine samtaler hos mig forbliver fortrolige. Jeg respekterer dine grænser og de valg, du træffer.

Min tavshedspligt gælder altid, medmindre jeg er forpligtet til at underrette de sociale myndigheder. Dette sker kun, hvis jeg får kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller andet, der bringer barnets sundhed i fare – og altid med forudgående dialog med klienten.

Bemærk, at terapisessioner med børn under 15 år kræver forældres samtykke.

Data og personlige oplysninger

Dit privatliv og datasikkerhed er vigtig for mig. Alle dine klient- og journaloplysninger bliver opbevaret krypteret og håndteres i overensstemmelse med gældende lovgivning. Jeg følger Datatilsynets retningslinjer for at sikre, at dine personfølsomme oplysninger behandles trygt og sikkert.

Anonymitet og fuld diskression hos parterapeut Lene Søe

Tavshedspligt og professionelt møde

Jeg bidrager med min personlighed i det professionelle møde med dig, men jeg skelner klart mellem mine private anliggender og den behandling, du modtager. Hvis du oplever, at jeg inddrager mine private erfaringer, er du altid velkommen til at spørge hvorfor. Svaret vil være en forklaring på, hvordan jeg vurderer, at et eksempel kan være til gavn for din egen udvikling. Min etik og tavshedspligt er altid i højsædet.

Anden behandling og medicin

Jeg kan ikke erstatte lægefaglig behandling. Hvis jeg vurderer, at du har en alvorlig psykisk lidelse, vil jeg henvise dig til din egen læge, psykolog eller psykiater.

Er du i medicinsk behandling eller anden terapeutisk behandling for en psykisk lidelse, er du velkommen til at modtage støtte gennem min psykoterapeutiske behandling. Jeg vil altid vurdere, om min behandling kan støtte dig. Hvis ikke, vil jeg henvise dig videre til et mere passende tilbud.

Med din tilladelse kan din behandler kontakte mig for at afklare dit forløb.

Alkohol og stoffer

Behandling under påvirkning af alkohol eller euforiserende stoffer er ikke muligt. I sådanne tilfælde vil jeg i bedste fald tilbyde en omsorgsfuld samtale, hvor jeg søger at forstå din situation, og vi kan aftale en ny tid, når du er i en mere modtagelig tilstand.

Min klinik

Når du besøger min hjemmeside, kan du udforske de forskellige behandlinger, jeg tilbyder, alle med fokus på “det hele menneske”. Behandlingerne finder sted i min klinik i Risskov, som er placeret på en hjørnegrund på Nordre Strandvej, med indgang fra Østre Strandalle.
Af og til kan det være gavnlige at integrere naturen i behandlingen. Derfor tilbyder jeg naturterapi i det smukke område omkring Århus, både ved vandet og i de nærliggende skovområder.

Terapeutisk klinik med god beliggenhed i Risskov

Hvorfor Lene Søe

Udforsk mulighederne for din personlige udvikling.

Jeg tilbyder en bred vifte af behandlingsmuligheder, skræddersyet til at møde dine unikke behov. Uanset om du søger støtte til parterapi, psykoterapi, naturterapi eller andre former for personlig vækst, er jeg her for at hjælpe dig på din rejse mod balance og velvære.