Pressen

Jeg bliver kontaktet af journalister, hvor jeg gerne deler mine oplevelser og holdninger til det jeg møder i hverdagen.

Konflikthåndtering med Corona i Aarhus

TV2 ØSTJYLLAND kom forbi for at spørge mig til ideér til konflikthåndtering

Julen 2021
Hvordan undgår familierne konflikter, i en tid hvor julearrangementer afholdes, med Corona som modspiller?
Mine ord kan forståes positivt, “lag for lag”, til fordel for vores egen og andres livsglæde.

Hvor mange positive lag mon du opfatter i dig selv? – Vidergiver til andre?

Ekstra Bladet – Artikel om skilsmisser i ferien

Af: Ditte O. Lynge
Sommer- og juleferier er højsæsonen for skilsmisser, men det er muligt at komme problemerne i forkøbet. Sexolog og terapeut, Lene Søe, giver her sit bud på hvordan

Er dine sommerplaner med familien slet ikke gået som planlagt, eller frygter du, hvad der sker, når du og din partner først kommer af sted på ferie og endelig får tid til at kigge hinanden i øjnene?
Så er du langt fra den eneste.

Sommer- og juleferier er højsæsonen for skilsmisser, og det er ikke uden grund, fortæller sexolog og terapeut, Lene Søe:

– I en travl hverdag bliver mange par afledt af sport, arbejde og børn. Når man tager væk og rejser på ferie, får man pludselig tid til at kigge hinanden i øjnene. Og så er det, at man bliver konfronteret med det, der ikke fungerer i ens forhold.

Forskellige forventninger

For nogle begynder selv de mindste ting ved den anden at blive irriterende, mens andre pludselig føler, at man ikke længere har noget til fælles med sin kæreste eller ægtefælle.

– I hverdagen møder man det i små doser, og så tænker man ikke så meget over, at den ene har andre behov end den anden, mens det på ferien kan synes konstant: Hun vil gerne slikke sol, mens han gerne vil være aktiv. Eller hun vil gerne tale følelser og parforhold, mens han bare gerne vil nyde ferien, fortæller Lene Søe.

Destruktive skænderier

Det nytter dog hverken at holde irritationerne for sig selv eller at tage det helt store skænderi på ferien, hvor tiden nu ellers er til det. I stedet er det vigtigt at lytte til hinanden og tælle til 10. Eller 100, hvis det er nødvendigt.
– Så snart man skændes, er der lukket for kommunikationen. Og så går det galt.

– At kunne indrømme fejl og sige undskyld er fantastisk. Det er en erkendelse. Første skridt på vejen til et bedre forhold. Det er vigtigt at kigge indad og tænke; ‘hvordan vil jeg gøre det bedre næste gang?’

– Og hvad så, hvis det hele bare blev for meget, og man ikke engang nåede at tælle til tre, før man råbte eller vrissede ad den anden?

– Så har man et problem. Et skænderi er så destruktivt, som noget overhoved kan være. Du skal åbne op, før det bliver for sent, men først når du er klar til at lytte på den anden part. Man kommer ingen vegne af at skændes, lyder det fra Lene Søe.

Radio Nova- overlev ferien i parforholdet

Daniels Cesars interview med Lene Søe
Lene Søe fortæller om hvordan man tackler ferien, som et par og undgår problemer.

Århus Stiftstidende – Artikel om parterapi
Samliv

Af: Kim Skovrup Andersen
Vejen til et velfungerende parforhold er et
kærligt strategiarbejde med en brugbar
værktøjskasse, mener lokale parterapeut

Radio Interview- Sommerflirt

I et interview med radio programmet Varm luft, svarer Lene Søe på spørgsmål om sommerflirt

Interview fra journalisthøjskolernes elever

Børn spejler sig i forældres parforhold
49-årige Lene Søe har taget en lang række terapeutiske uddannelser, heriblandt par- og familieterapi samt sexologi. Folk fra monogame parforhold er hendes primære klienter, men hun har stadig en holdning til åbne parforhold, hvor specielt børn er involveret.

Af Mathias Pedersen, Nina Bogicevic og Mette Skov Myrup

”Som forældre, kan vi ikke lyve for vores børn”, fortæller Lene Søe i forhold til at holde et åbent forhold hemmeligt.
”Selvom vi ikke involverer dem i det åbne parforhold fra start, så ved børnene meget mere end vi aner.”
Hvis forældrene venter med at fortælle børnene om det åbne parforhold til de bliver voksne og bevidste, så vil det overraske, hvor meget børnene ved i forvejen. Forældre i åbne parforhold lærer nemlig deres børn, at åbne parforhold er en måde at leve på, og børnene vil typisk gøre det samme. Eller det diametralt modsatte:
”En modsatrettet reaktion vil som regel være en reaktion i ’ubalance’. Det modsatte kunne være, at man ikke vil give sin partner frihed og bliver endnu mere kontrollerende end normalt,” hævder Lene Søe. Det problematiske ved åbne parforhold kan ligge i manglende personlig udvikling, fordi man ofte skifter partner: “Dette kan udmønte sig i manglende fordybelse i sig selv og sin partner.”

Hun vil ikke gøres til smagsdommer over, hvilken form for parforhold, der er rigtig eller forkert. Hun ønsker blot at pointere børns evne til at afkode forældres måde at leve på. Og det skal man som forældre være opmærksom på.

Hvorfor Lene Søe?

Jeg deler gerne ud af min viden, faglighed og mange års erfaring. Du er velkommen til at spørge mig, hvis du ønsker min deltagelse

Kontakt mig