Højere clairvoyance og energiarbejde

Mine evner bidrager til din ”Frihed og skabelse fra hjertet” med clairvoyance og healing.

Jeg er uddannet clairvoyant i 2019-2021. I 2021-2022 tog jeg uddannelsen i overbygningen med højere clairvoyance og energiarbejde.

Nu er jeg påbegyndt 3. år i 2022-2023- Masterclass i nordisk shamanisme.

I den forbindelse tilbyder jeg øvesessioner øveklienter.

Energiarbejde Lene Søe Risskov Århus

Hvilken slags behandlingen får du?

Sessionerne indeholder hverken terapi eller coaching. Jeg bruger min terapeutiske baggrund, men behandlingen indeholder beskeder fra clairvoyancen, som du kan modtage, samt healing med energiarbejde, som du kan åbne op for at modtage.

Hvordan gør jeg?

Jeg tilbyder at logge på dig. Herfra kommer jeg i kontakt med din personlighed. – Din livssituation nu og tidligere. Jeg ser dit fremtidige udviklingspotentiale. Jeg kan se, og sætte healing på din frygt. Hvor kommer du fra, og hvor ville det være mest hensigtsmæssigt for dig, at bevæge dig hen imod. Jeg kan ikke spå om fremtiden, da du har dine frie valg, men jeg kan fortælle dig dine valgmuligheder, og hvad dine valg kan betyde for dig.

Jeg bruger mit klarsyn, min klarviden og klarføling. Uanset hvad jeg ser, så forholder jeg mig respektfuldt overfor dig og din sandhed. Hverken jeg eller andre kan sætte sig over din sandhed. Sandsynligvis vil du opleve værdifulde budskaber. Jeg vil sætte en healing i gang, som du kan opleve, som en støtte i den kommende tid. – Et afsæt hen imod din ønskede fremtid.

Hvad får du med dig?

Jeg ser dit højeste bedste, og dine udfordringer ud fra et positivt perspektiv. Derfor vil du alene få berigende budskaber, en større bevidsthed og bedre forståelse af dig selv, som kan højne din livsglæde.

Lisa: "Jeg er dybt taknemlig for hvert ord"

Jeg takker og bukker for sessionen i går 🥰

Jeg vil til enhver tid varmt anbefale healing, clairvoyance og klarsyn hos Lene Søe.

Lene har med hendes livsgave videreformidlet, hvordan vejen ligger foran mig. Jeg er dybt taknemlig for hvert ord ❤️

Lisa Hyttel Mathiesen, Sæby  Januar 2022

Praktiske forhold

Om du er klient i min klinik, eller om du aldrig har været hos mig tidligere, er underordnet. Det du skal tage stilling til er, om det taler til dig, at komme til mig for denne behandling.

Du er velkommen.

Vores møde tager 60 minutter

Du kan booke tiden i mit bookingsystem. Du finder de specifikke tider, når du booker tiden under feltet:

Individuelle sessioner

Jeg vil sørge for at du lander godt i de nye indtryk. Jeg vil også gerne vise dig vejen til hvad du kan gøre for at følge de beskeder, som taler til dig. Det kan være hensigtsmæssigt at få terapeutisk vejledning efterfølgende, når du ønsker det.

Hvad koster en clairvoyance øvesession hos Lene Søe?

På mit 3. og sidste uddannelsesår i clairvoyance, hos Camilla Nymand, koster en øvesession hos mig 500 kr.

Det vil glæde mig at møde dig som øveklient, enten fysisk i min klinik, via Skype eller over FaceTime – Se Kontaktoplysninger. Det er let for mig, hvis du skriver inde i bestillingsfeltet “beskeder”, hvordan du ønsker vi skal mødes. Tak!

Tiderne ligger udenfor mine normale åbningstider, typisk på onsdage, lørdage og søndage.

Gunvor: "Tror det var første gang jeg er blevet set"

Jeg havde en aftale med Lene Søe i går. Tror det var første gang jeg er blevet set. Jeg har fået meget at tænke over og hjemmearbejde 😄 Der var en rigtig dejlig ro over det hele og jeg følte mig helt tryg. Helt klart en anbefaling herfra. Jeg trækker vejret bedre i dag 🙏🌸

Gunvor

December 2020

Hvorfor Lene Søe?

Ønsker du min hjælp til at se det hele mere klart, er du velkommen til at lade mig se hvad der ligge foran dig.

Læs mere om Lene