Udfordringer i parforholdet

Her kan du kigge indenfor, for at læse lidt om nogle helt almindelige familier og par. Deres udfordringer er nok ikke så forskellige fra dine

Anna 25 år og Kaj 27 år – Ønsker at tale bedre sammen

Anna og Kaj har kendt hinanden i 3 år. Anna og Kaj har det godt sammen, og de ønsker at blive sammen. Lige såvel som de interesserer sig for deres fysiske sundhed, både hvad angår deres helbred, motion og kost. De er også nysgerrige på deres følelsesmæssige og mentale sundhed. De vil gerne forebygge og udvikle på, hvordan de kan skabe den største livskvalitet gennem deres parforhold. De ønsker at lære mere om, hvordan de undgår skænderierne, hvordan de får talt ud om tingene, hvordan de bevarer gnisten i forholdet, og hvordan de kan blive ved med at være et spændende selskab for sig selv og hinanden.

Der er også en smule konflikter på vej, som kunne sætte sig fast i en hårdknude…. Der opstår spørgsmål, som de finder interessante at få svarene på. Det er lidt grænseoverskridende for dem, at udtrykke deres sande jeg. Det søger de hjælp til, så de kan få taget hul på det som skal ændres mellem dem. De søger derfor min professionelle vejledning, som er med til at skabe forandringer i deres forhold og dagligdag.

Miriam 36 år og Henning 37 år – En travl familie

Miriam og Henning har været sammen i 9 år. De bor i hus, med deres 3 børn på 7 år, 4 år og 5 måneder.

Familien vil gerne nå det hele, det er vigtigt for dem at lykkes, men de mangler flere timer i dagligdagen Enderne kan ikke længere nå sammen.

Miriam begynder at føle sig presset. Frustrationerne melder sig, og humørsvingningerne går ikke kun ud over hende selv. Både Henning og børnene oplever en vekselvirkning mellem Miriams reaktioner. Enten skælder hun ud eller også bliver hun trist og græder. Hun når ikke at pleje sig selv, og hun er begyndt at sige mere fra til fornøjelser, venindehygge eller andre oplevelser, som tager af den tid, som hun ikke har for meget af.

Bedsteforældrene vil gerne støtte familien, og de kommer jævnligt og hjælper til ved sygdom og børnepasning.

Miriam er meget i kontrol. Hun ved, hvad der skal gøres i hjemmet, både husligt og i forhold til børnene.

Henning tager ikke tingene så tungt. Han lader i hvert fald de tunge ting ligge. Han siger ingenting, men håber at det bliver bedre i morgen. Eller rettere sagt, så ved han simpelthen ikke hvordan han ellers skulle gøre… Henning sørger for, at han når det som er vigtigst for ham. Han tager en cykeltur med gutterne og får derved det frirum, han har behov for. Henning overvejer ikke længere at gå i dialog, da han har erfaret, at det medfører for meget bøvl. Han har trukket sig fra de fleste huslige pligter. Han har opgivet at forsøge at deltage. Hun kan alligevel ikke gøre det godt nok, idet Miriam synes, hun kan gøre det bedre selv.

Miriam og Henning oplever, at deres samliv begynder at blive en vane og en kamp. Gnisten er forsvundet i dagligdagen. Derfor køber de et service tjek for at få et nyt syn på, hvor de kan tage fat for at finde gnisten igen.

Jeg vil give et symbolsk eksempel på Miriam og Hennings servicetjek:

Bilen skal til servicetjek for at få skiftet olie. Det er ikke til at se, men på sigt er det afgørende for, at bilen kan blive ved med at køre gnidningsfrit og uproblematisk. Måske gør mekanikeren opmærksom på, at håndbremsen er slået til, samtidig med at speederen er trådt i bund. Og så skal der også lige laves lidt service på håndbremsen.

For hvert møde med mig som guider jer som par, vil I opleve svaret på, hvorfor det gik galt, hvad I kan gøre anderledes, hvordan ændringerne kan ske, og lettelsen vil møde jer. Det sker i takt med, at I får redskaberne til at finde sammen omkring et sundt og kærligt forhold. Energien vender tilbage til glæde for hele familien.

Hanne 48 år og Astrid 47 år – Børn, job og gnidninger i parforholdet

Hanne har 2 børn og Astrid har 2 børn fra tidligere ægteskaber.

Astrid har jobmæssige udfordringer, som er begyndt at påvirke parforholdet. Det er også en udfordring, at Astrid ikke har let ved at klare en af Hannes børn.

Astrid er begyndt at være mere og mere sur, og der er længere imellem de gode stunder, hvor parret nyder livet sammen.

Hanne er blevet mere utryg. Hun er begyndt at tvivle på hvad hun kan tillade sig. Hun kan mærke, at der er noget galt.

Hanne og Astrid kommer i parterapi, fordi alternativet er, at Hanne går fra Astrid. Hanne oplever, at parforholdet er blevet tomt. Hun mangler Astrids opmærksomhed. De går i hver sin verden og taler ikke længere om problemerne. De kan ikke forstå hinanden. Astrid går med i parterapi, fordi Hanne har sat hende “stolen for døren”.

Gennem parterapien får de nye indsigter og redskaber til at tage ansvar for deres situation. De er overrasket over, hvor små ændringer der skal til, for at de kan nå hinanden igen, i et mere harmonisk fællesskab og et mere kærligt parforhold.

Sonja 65 og Erik 69 år – Keder sig sammen

Sonja og Eriks børn er for længst flyttet hjemmefra. De er stoppet på arbejdsmarkedet og klar til deres 3. alder, som de har glædet sig så meget til at opleve sammen. Nu står de her med oplevelsen, som alligevel ikke stemmer overens med det, som de havde forestillet sig. De går og keder sig lidt, vrisser lidt ad hinanden og ønsker, at de kunne finde ud af at have en større glæde i hverdagen. Det er som om, at lysten til livet er dækket med et tæppe, som ikke kan trækkes væk.

Sonja er påvirket af Eriks manglende interesse for deres sexliv. Erik er ved at være godt træt af Sonjas brok overfor ham. Han lægger udfordringen over på hende. Erik mener, at hun må finde på noget, som kan give han lysten til hende…

Sonja og Erik søger parterapi. De løsninger, de finder i parterapien, opleves som svære at udleve, men efter lidt øvelse, føles det naturlige og berigende for dem. Havde de vidst, hvor meget “nyt liv” det tilfører dem, havde de ikke ventet et sekund med at komme afsted. Det gør de næste gang de oplever en udfordring, som de sidder fast i.

Sisse 45 år og Thorsten 43 år- Av for en skilsmisse

Sisse og Thorsten er langsomt gledet fra hinanden gennem det seneste, og nu er den endelige beslutning taget. Sisse og Thorsten skal skilles.

Det er ikke første gang, at Thorsten oplever et brud på et forhold. Han har tidligere oplevet, hvor smertefuldt det kan være. Han husker hvor mange unødige kræfter, der bruges på at bekrige hinanden. Dengang blev Thorsten sygemeldt, og han var uarbejdsdygtig gennem et halvt år. Denne gang ønsker han, at gøre en forskel for, at de kan skilles på en ordentlig måde. De er begge enige om, at de har brug for en guidning, som støtter dem i, at komme fra hinanden på den allerbedste måde.

Sisse og Thorsten søger parterapi. De skilles med respekt for hinanden. Måden de skilles på gør, at de kommer lettere videre herfra. Det de har lært, har de med sig, med opmærksomheden på ikke at gøre samme fejl fremadrettet i livet. Erkendelsen af egen andel i skilsmissen, bliver den største læring, som giver værdi resten af livet.

Sisse er for eksempel blevet klar over, hvorfor hun har behov for at være utro. Hun har fået redskaber til at ændre på sit mønster og ved nu, hvad hun kan gøre i stedet for.

Thorsten er overrasket over at opdage, hvordan han har tilpasset sig, fremfor at turde stå frem og stå fast ved det, han i virkeligheden står for.

Både Sisse og Thorsten er taknemmelige for alle de gaver, de her i sidste ende har fået med sig.

Andrea 40 år og Benny 50 år – Konflikter efter skilsmissen

Andrea og Benny er blevet skilt. De har 2 børn på 8 og 10 år. Børnene har behov for, at mor og far kan samarbejde. Andrea og Bennys samarbejde er gået helt i stå, og der er ingen kommunikation mellem dem. Derimod bruger de begge deres omgangskreds til støtte, lytning og forståelse for, hvad der er galt med den anden partner.
Problemet er, at det ikke løser konflikten. Andrea har helt opgivet forsøget på samarbejde. Hun nægter derfor også at deltage i et møde med henblik på konfliktløsning. Når blot en af parterne får professionel støtte til konfliktløsningen, så vil begge opleve, hvordan situationen ændres og mange konflikter opløses. – Der skal to til en konflikt. En kan ikke fastholde konflikten alene.
Benny går derfor i psykoterapi, og det viser sig, at ikke bare han får det bedre. Børnene får det  betydeligt bedre efter Benny har ændret sin måde at håndtere udfordringerne på. 
Har du mod på forandring, så…